
ODENSE: Det er der kommet 969 forskellige idéer til, hvordan et nyt Eventyrhus med tilhørende magisk have i centrum af byen skal se ud. Odense Bys Museer og Odense Kommune udskrev den 2. september en åben international idékonkurrence om projektet.
- Vi har været ved at vælte bagover. Vi havde måske regnet med at modtage 50-100 idéer. Nu er der kommet mere end 10 gange så mange. Der er input fra hele verden. Og der er så mange både vilde og fantastiske idéer, at jeg er helt overvældet, siger museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, Odense Bys Museer.
I Akademisk Arkitektforening har de heller aldrig set noget lignende. Konkurrencerådgiver Anne-Mette Bølling peger på, at man i Odense har valgt en lidt atypisk måde at gøre det på ved først at udskrive en idèkonkurrence, der senere efterfølges af en egentlig projekt/arkitektkonkurrence.
- Det er bemærkelsesmæssigt at interessen er nået ud i alle hjørner af verden. Det er ganske enkelt kombinationen med et verdensberømt brand som H. C. Andersen, der er årsagen til den globale interesse. Hvem vil ikke gerne være med til at skabe et H.C. Andersen eventyrhus og en magisk have i Odense?
Eventyrhuset og den magiske have forventes at stå færdig i 2018. Det bliver placeret lige midt i Odense op og ned af det idylliske H.C. Andersen-kvarters historiske huse og oven på den firesporede Thomas B. Thriges Gade, der fra sommer lukkes for at bliver omdannet til en ny bydel.
Idékonkurrencen er gennemført med støtte fra Realdania, og den følges op i 2014 af en projekt/arkitektkonkurrence, hvor idéerne skal omsættes til handling. Det forventes, at det samlede projekt som minimum vil koste omkring 300 mio.kr.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.