KOLDING: Indehaveren af servicevirksomheden Trekantens Rengøring og Pleje, Grethe Poulsen, vil gerne overdrage sin kontrakt med Kolding Kommune om levering af hjemmehjælp til de tre firmaer, der overtager opgaven efter nytår, men det kan hun ikke få lov til, siger seniorudvalget i Kolding. Det skriver Jydske Vestkysten.
Formand for udvalget, Søren Rasmussen (DF), forklarer at han ikke mener, borgerne skal besværes med at vælge igen, efter de for blot et par måneder siden blev bedt om at tage stilling til, hvilken udbyder af hjemmehjælp, de ønsker, i forbindelse med det udbud, kommunen lavede for nogle måneder siden. Han fortæller yderligere, at kommunen ikke kunne godkende overdragelsen juridisk.
To ud af de tre nye leverandører var interesserede i at overtage en del af Trekantens Rengøring og Pleje. Spørgsmålet blev behandlet som en lukket sag på seneste seniorudvalgsmøde.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.