
Danmarks næststørste rengøringskoncern Forenede Service har torsdag suspenderet Miki Guberinic, som er firmaets driftsdirektør i Nordsjælland. For nylig fyrede Forenede Service desuden en tilsynsførende i samme region, skriver Fagbladet 3F.
Steen Gede, administrerende direktør hos Forenede Service, bekræfter suspenderingerne og fyringen over for Fagbladet 3F. Han forklarer, at firmaet via dets kontrol med egne medarbejdere har fundet 'nogle uregelmæssigheder'.
- Jeg synes ikke, at vi har fulgt overenskomsten, som vi skal. Og det griber jeg ind over for, fordi jeg vil følge den overenskomst, vi har med 3F, siger Steen Gede.
Sagen undersøges fortsat af Forenede Service.
- Her er der en serviceleder, der fraviger overenskomsten, og hendes chef har vidst det. Og så må de begge tage konsekvensen. Vi vil være et ordentligt selskab, siger Steen Gede.
Preblemer gennem flere år
Forenede Service her gennem flere år fået udført sort og illegalt arbejde på offentlige institutioner. Især i Nordsjælland har der været problemer. Ifølge flere kilder har suspenderingen relation til beskæftigelse af østeuropæisk arbejdskraft. Direktør Steen Gede ærgrer sig over, at den igangværende sag har udgangspunkt i Nordsjælland.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi vi har været så meget igennem. Vi har ryddet så meget op, og vi rydder op hele tiden, siger Steen Gede.
Direktøren forventer, at Forenede Services undersøgelse af sagen er afsluttet i løbet af 14 dage. Det er ikke lykkedes Fagbladet 3F at få kommentarer fra Miki Guberinic.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.