DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Retssag skal endeligt afgøre bankgaranti efter Bios' konkurs

KORT NYT9. MAJ 2018 11.17

SYDDANMARK: Konkursboet efter ambulanceselskabet Bios, der kollapsede i Region Syddanmark i sommeren 2016, kræver en bankgaranti på 55 mio. kr. tilbagebetalt, skriver Beredskabsinfo. Det sker gennem et sagsanlæg mod regionen fra den hollandske bank Rabobank, der har overtaget det mulige krav mod at afholde udgifterne til en retssag og i øvrigt aflevere 13 pct. af en eventuel gevinst til konkursboet.

Det var Rabobank, der stod for garantien, som banken efter Bios' konkurs udbetalte under protest og med forbehold for krav om tilbagebetaling. Rabobank var ikke enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.

Banken har længe ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark, men først nu er en aftale mellem Rabobank og Bios' konkursbo faldet på plads. Uanset hvem der vinder sagen, er konkursboet garanteret en betaling på en mio. kr. fra Rabobank, fremgår det ifølge Beredskabsinfo af aftalen, der forventes indgået formelt i slutningen af denne måned.

mk