At kommunerne i den grad har haft vanskeligt ved at styre udgifterne til høreapparater har været fremme siden 2009, hvor vi bl.a. på dknyt kunne skildre, hvordan det var blevet en lukrativ forretning at sælge den type hjælpemiddel med offentlig støtte. Og nu er der da også en række opstramninger på banen, så det ikke længere er et ta' selvbord, hvor kommunen bare skal betale.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- og Integrationsministeriet har nu afgivet en endelig rapport om kulegravning af høreapparatområdet og udarbejdet et forslag til en fremtidig ordning om tilskud til behandling for høretab.
Og på den baggrund vurderer Rigsrevisor Lone Strøm på den ene side at forslaget vil kunne imødekomme de problemer, der har været rejst i forbindelse med den nuværende ordning for tilskud til behandling for høretab. Men hun finder det også 'mindre tilfredsstillende' at ministeriernes arbejde med at nå frem til et nyt forslag til en fremtidig ordning har haft et langstrakt forløb.
Det er samtidig hendes opfattelse, at sagen kan afsluttes, da det forslag der nu er fremme, medfører en forenkling for borgere med høretab og en reduktion af sagsbehandlingstiden, da borgerne med en henvisning fra en speciallæge kan henvende sig direkte til et offentligt eller privat tilbud.
Samtidig skal der strammes op i kriterierne for, hvornår speciallægerne kan henvise til behandling med tilskud, og i reglerne for udskiftning af høreapparater og ændrede takster for tildeling af tilskud.
De to ministerier nedsatte i efteråret 2010 en fælles arbejdsgruppe til at gennemgå høreapparatområdet, og det er det længden af det arbejde, der nu møder kritik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.