RINGSTED: Bredt forlig om budgettet i Ringsted Kommune
Partier med 19 af byrådets 21 medlemmer står bag budgettet for Ringsted Kommune i 2013. I budgettet er der bl.a. flere penge til dagsinstitutionerne, bedre IT-platform på skolerne, det sociale område samt forbedringer af veje og bygninger.
V, S, SF, DF, K og R har tirsdag aften indgået budgetforlig for 2013 i Ringsted Kommune. Forligspartierne er meget tilfredse med, at det er lykkedes at skabe et bredt, fælles grundlag for Ringsted Kommunes økonomi i det kommende år, ligesom de er meget tilfredse med, at budgettet for 2013 stort set giver en uændret service i Ringsted Kommune på trods af den økonomiske krise.
Det har været muligt at finde penge til en række forbedringer det kommende år. Det gælder fx:
• 3,3 millioner kroner til kommunens daginstitutioner
• 4,3 millioner kroner til at forbedre skolernes IT-netværk, så eleverne fx bedre kan anvende egne pc'er, mobiltelefoner og iPads i undervisningen
• 0,5 millioner kroner til at sikre bedre forhold for psykisk syge unge
• 13,8 millioner kroner til at forbedre kommunens veje, broer, fortove og bygninger
Samtidig er det lykkedes at fastholde kommunens service på en række områder fx rengøringen hos de ældre, kommunens bogbus og natpasningen på Tinsoldaten. Budgetforliget mellem de seks partier indeholder desuden en række hensigtserklæringer for det kommende år. Hensigtserklæringerne går bl.a. på, at når indtægterne i kommunekassen igen stiger, så skal pengene herfra i størst muligt omfang bruges til lavere skatter, grundskyld og dækningsafgift.
Hensigtserklæringerne fra partierne går også på, at eleverne i kommunens folkeskoler fra næste skoleår som minimum skal have de vejledende timetal, at et eventuelt overskud på den kollektive trafik i kommunen skal bruges på at forbedre denne, kommunen skal arbejde mere for at skabe praktikpladser, og endeligt skal det undersøges, om kommunen hensigtsmæssigt kan bruge el-biler.
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.