AALBORG: Kaptajnens løn er på forhånd sparet væk i visionen om en kommende havnebus i Aalborg Havn. Planen er at søsætte en lille, førerløs færge, der skal sejle passagerer mellem et nyt boligkvarter på Stigsborg Havnefront i Nørresundby og til Musikkens Hus på Aalborg-siden. Det skriver Nordjyske tirsdag.
Markante aktører er på banen for at gøre visionen til virkelighed. Blandt andre Aalborg Universitet og Nordjyllands maritime brancheudviklingscenter Marcod med base i Frederikshavn. Projektgruppen har været til møde i Søfartsstyrelsen og fik positiv respons i forhold til at gøre Limfjorden til testområde for den førerløse færgedrift.
Havnebussen skal sejle på elkraft, og projektet handler om andet end infrastruktur. Det skal udvikle nye teknologier og nordjyske arbejdspladser.
sl