
RØDOVRE: Rødovre Kommune har sammen med bygherrerådgiver Emcon valgt et hold bestående af Jaja Architects, Lytt Architecture, Dominia med Skala Arkitekter i spidsen som totalrådgiver til at stå for en stor udvidelse af Valhøj Skole.
Udvidelsen har en forventet entreprisesum på ca. 117 mio. kr. Teamet vandt totalrådgivningen i konkurrence med Aart Architects og JJW Arkitekter.
- Vi glæder os til den videre bearbejdning og realiseringen af det ambitiøse projekt, i tæt samarbejde med et stærkt team. Jeg ved at alle vil gøre alt hvad vi kan for at skabe et fantastisk projekt med motiverende rammer som styrker elevernes faglighed, motivation og trivsel, siger Julie Ankjær, partner og kreativ chef hos Skala Arkitekter.
Udvidelsen omfatter ca. 4.500 kvm nybyggeri samt en ny multihal på ca. 1.600-2.000 kvm. Derudover skal de eksisterende idrætsfaciliteter ombygges, ligesom der skal ske en landskabelig bearbejdning af de tilknyttede udearealer.
Skoleudbygningen er sat i værk, da prognoser viser, at der kommer op mod 350 flere børn i Rødovre Kommune i de næste ti år. Det nye Valhøj Skole forventes at stå klar ultimo 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.