RUDERSDAL: I foråret valgte Rudersdal Kommune at forsøge sig med en beskæftigelsesindsats baseret på frivillig deltagelse, efter de sædvanlige krav til ledige blev suspenderet som følge af corona. Erfaringen er, at langt de fleste gerne vil deltage, og at de frivillige samtaler sammenlignet med de obligatoriske var meget konstruktive.
Derfor fortsætter kommunen med konceptet og har til formålet indkøbt en online platform, der bliver taget i brug i det nye år. Det betyder, at ledige bliver tilbudt online værktøjer som webinarer og virtuelle samtaler. Nyledige vil fremover blive mødt af en introduktionsvideo fremfor et fysisk møder, som informerer om, hvad den ledige kan forvente sig af et forløb i jobcentret.
- Under forårets nedlukning var vi nødt til at nytænke vores kommunikation med borgerne, og de digitale værktøjer blev implementeret på rekordtid. Det glæder mig, at der også i 2021 er mulighed for at anvende digitale løsninger til de ledige, som klarer sig bedst. På den måde er det mere fleksibelt, og der er flere ressourcer til den gruppe ledige, som måske har brug for mere støtte og hyppigere samtaler, siger kommunalbestyrelsesmedlem Randi Mondorf (V).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.