SYDDANMARK: Det kan være skræmmende for børn at skulle lægge sig i en MR-scanner. Derfor har Region Syddanmark udviklet en app, som med en legende tilgang forbereder dem på scanningen og lader dem spille sig igennem en scanning. Det oplyser regionen.
Appen, 'Med Rumle i MR', har allerede været en succes på Sygehus Lillebælt og har nedbragt antallet af bedøvelser og gjort børnene mere trygge ved scanningerne. Derfor vil regionen udbrede den til de øvrige sygehuse i regionen.
Det skal gøres med en regional innovationsgruppe, der er nedsat for at brede det effektivt ud fra ét sygehus til de øvrige. Innovationsgruppen har repræsentanter fra regionens fem sygehuse, socialområdet og Syddansk Sundhedsinnovation og skal koordinere aktiviteterne på tværs, sikre vidensdeling og opsamling på nye ønsker til løsninger, som sygehusenes medarbejdere giver udtryk for.
ibs
Læs mere hos Region Syddanmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.