Både Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer har benyttet private headhunter-firmaer, når de har skullet rekruttere nye departementschefer. Men Mette Frederiksens regering satte en stopper for den praksis umiddelbart efter, at Socialdemokratiet vandt magten i sommeren 2019. Det skriver Altinget.
- Det kan oplyses, at der siden sommeren 2019 ikke er benyttet eksterne rekrutteringsbureauer i forbindelse med ansættelse af departementschefer, skriver Finansministeriet til mediet.
Altinget har kortlagt, hvordan Mette Frederiksens regering på blot tre år har sagt farvel til 11 departementschefer fordelt på 20 ministerier, hvilket er historisk højt. Radikales næstformand, Martin Lidegaard, vurderer, at den manglende eksterne rekrutteringsbistand risikerer at koste kompetente kandidater.
- Man frasorterer et felt, siger han.
Mette Aagaard, der partner i headhunter-firmaet Spencer Stuart, kalder det ”problematisk, at regeringen har sat en stopper for brug af eksterne rådgiver til så kritiske job som departementschefer”.
- Man bør bestemt have eksterne øjne på, siger hun.
Centraladministrationen har ifølge Mette Aagard slet ikke samme ressourcer eller erfaring som landets førende headhuntere, når det kommer til at hyre de stærkeste topledere i landet. Finansministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at processen for rekruttering af departementschefer følger de gældende regler for rekruttering i staten.
- Der er – uanset om der indkøbes ekstern bistand til understøttelse af processen eller ej – altid fokus på en grundig og objektiv tilgang, når der rekrutteres departementschefer. Finansministeriet har ikke yderligere kommentarer, skriver ministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.