
Den grønne omstilling oven på de kommunale tage er gået i stå. Kommunerne opsætter færre og færre solcelleanlæg ifølge tal fra Energistyrelsen. Særlige regler har bremset udviklingen så meget, at der sidste år ikke blev opsat et eneste kommunalt ejet solcelleanlæg. Det skriver Momentum.
I perioden 2010 til 2013 var der stor fremgang i opsætningen. Og fra 2012 til 2013 blev antallet af solcelleanlæg næsten fordoblet fra 440 til 821. Men siden er udviklingen helt stagneret.
Det skyldes, at kommunerne, modsat regionerne og staten, er udsat for særlige regler, der betyder, at de kommunale solcelleanlæg skal drives som forsyningsvirksomheder, hvor strømmen skal sælges til de bygninger, som anlægget sidder på. Deraf skal der betales moms og afgifter til staten, og samtidig skal der ansættes revisorer og nedsættes en bestyrelse. Det besværliggør og fordyrer processen, lyder kritikken.
'Et urimeligt benspænd'
Der er dog rigelig plads til at opsætte nye, kommunale anlæg. Kommunerne ejer omtrent 82 pct. af de 17.800 bygninger med en grundplan på 500 kvadratmeter, som er den størelse, hvor det giver mening at opsætte anlæg. Staten ejer blot 11 pct. og regionerne 7 pct.
Virksomheden SustainSolutions, der administerer pensionsselskabet PKA's grønne energifond, har vurderet, at solcelleanlæg på bygninger med mindst 500 kvadratmeter vil kunne give en årlig CO2-besparelse på 175.000 ton. SustainSolutions har i beregningen lagt til grund, at kun en tredjedel af det samlede areal på bygningerne vil kunne bruges til opsætning af anlæg. Der er på trods af potentialet ikke udsigt til, at reglerne for kommunerne vil blive ændret.
- Vores vurdering er, at det ikke vil være en god samfundsøkonomisk investering. Hvis vi sammenligner den støtte, som man indirekte ville få i kommunerne, hvis de ikke skulle betale afgifter af solcellestrømmen, med den støtte, som private opstillere får, så ville det være en ulige konkurrence. Vi får mere grøn strøm og mere grøn omstilling for pengene ved at opstille vindmøller og solcelleanlæg på den måde, vi gør i dag gennem udbud, siger Anne Paulin, der er Socialdemokratiets klimaordfører, til Momentum.
Læs hele artiklen på Momentum.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.