Samarbejder på tværs bliver flere - og meget forskellige

AALBORG: 41 pct. af kommunerne venter ifølge en KL-rundspørge flere tværkommunale samarbejder i fremtiden, men blandt paneldeltagerne i et debatmøde om netop det emne på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg var andelen 100 pct. Derimod var der ikke enstemmighed om forventningerne til hvilken slags samarbejder, det vil dreje sig om.

Til belysning af spørgsmålet fremlagde tre kommunaldirektører cases fra hver deres kommuner som eksempler på, hvor forskelligt samarbejde på tværs af kommuner kan gribes an. Der faldt også et par gode gode råd og advarsler mod faldgruber undervejs.

Kommunaldirektør Erik Møller fra Ballerup Kommune fortalte om et it-samarbejde med Egedal og Furesø kommuner, der for tre og et halvt år siden oprettede et paragraf 60-selskab til formålet. Her lød erfaringen, at når  rationaliseringsgevinsterne er høstet, så kommer kulturforskellene, og de er ikke mindre vigtige at løse, efter at it-området er på vej til at blive et kommunalt kerneområde.

- Det er nemmere hvis det fælles ikke blander sig med noget politisk, sagde Eik Møller, men sådan er det ikke. Det er ikke kun et administrationsselskab, selv om det blev skabt af praktiske grunde for at kunne tiltrække de nødvendige faglige kompetencer. Et andet godt råd: Det er vigtigt at ejerne definerer opgaverne og ikke overlader det til selskabet selv.

Løsninger synkront med implementeringen
Kommunaldirektør Stine Johansen fra Helsingør Kommune kunne fortælle om et samarbejde med Fredensborg Kommune om Park og Vej, som var udsprunget af et politisk ønske om en anden løsning end udlicitering, som ellers var på tale. Af samme grund kom samarbejdet i gang uden administrative forarbejder, uden ejerstrategi og uden forventningsafstemning.

Derfor skulle alle udfordringer på disse områder løses samtidig med implementeringen af det fælles paragraf 60-selskab, og endda til akkompagnement af modstand fra medarbejderne. Det fremgik usagt, at denne måde at gribe tingene an på ikke ligefrem var ideel, men selskabet er alligevel efter et par år blevet veldrevet, medarbejderne glade, timepriserne lavere end før og rationaliseringsgevinsten indkasseret.

På grund af paragraf 60-selskabernes konstruktion, hvor de enkelte deltagende byråd pr. definition afgiver deres bestemmelsesret, er det særlig vigtig at der er forventningsafstemt på forhånd, pointerede Stine Johansen.

Ikke kun selskaber, også løsere netværk
Kommunaldirektør Jesper Hosbond Jensen fra Syddjurs Kommune fremlagde til afveksling to eksempler med løsere samrbejder end paragraf 60-selskaber. Dels en erfaringsudvekslingsgruppe bestående af både en stribe kommuner og en styrelse, som sammen ser på forbedringsmuligheder inden for det specialiserede børneområder, og dels et it-fællesskab med Nordjurs og Favrskov kommuner.

Trods den ikke-formaliserede tilgang i erfaringsudvekslingsgruppen forventer Jesper Hosbond Jensen, at han i løbet af i år vil kunne give sit byråd et feedback, der indebærer forslag om ændringer af standarder eller andre tilpasninger som direkte resultat af samarbejdet. It-fællesskabet forventer han udvikler sig til et fællesprojekt mellem de deltagende kommuner, men ikke et paragraf 60-selskab, selv om Syddjurs Kommune også indgår i sådanne på andre områder.

Ballerups kommunaldirektør supplerede i en replik med at et paragraf 60-selskab er 'en stor ting' som, når det først er dannet, næsten ikke kan laves om. Netværk derimod kan man bare melde sig ud af, sagde han, mens Hjørring-borgmester Arne Boelt (S) bramfrit erklærede at paragraf 60-selskaber er 'noget af det mest udemokratiske', som man derfor bør begrænse så meget som muligt.

Fakta
KL har spurgt kommunerne om deres deltagelse i kommunale samarbejder og deres forventninger til omfanget af samarbejde i fremtiden.

•   1 pct. af kommuner har 0 samarbejder
•   8 pct af kommuner har 1 samarbejde
•   9 pct. af kommuner har 2 samarbejder
• 15 pct. af kommuner har 3 samarbejder
•   5 pct. af kommuner har 4 samarbejder
• 16 pct. af kommuner har 5 samarbejder
• 11 pct. af kommuner har 6 samarbejder
•   5 pct. af kommuner har 7 samarbejder
•   5 pct. af kommuner har 8 samarbejder
•   3 pct. af kommuner har 9 samarbejder
• 21  pct. af kommuner har 10 eller flere samarbejder

Forventning til at kommunen indgår i flere eller færre tværkommunale samarbejder ved udgangen af 2018:

• 41 pct. venter at indgå i flere samarbejder end i dag
• 31 pct. venter at indgå i færre samarbejder end i dag
• 28 pct. svarer ved ikke.

75 af 98 kommuner har svaret. Kilde: KL