- Det er afgørende, at både offentlige indkøbere og private virksomheder udnytter mulighederne i den nye udbudslov. Derfor lancerer vi en omfattende vejledningsindsats, der kan udfolde potentialerne i loven.
Sådan siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald. Udbudsloven trådte i kraft 1. januar 2016. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indleder sammen med en række samarbejdspartnere en vejledningsindsats målrettet offentlige indkøbere og private virksomheder, oplyser styrelsen.
- Det offentlige køber ind for en milliard kroner hver dag. Der er derfor stort potentiale for, at det offentlige kan få mere kvalitet for pengene ved at lykkes med bedre udbud, hvor private virksomheder konkurrerer på pris og kvalitet.
- Der vil være en indkøringsfase, hvor de nye metoder og regler skal tilegnes og afprøves i praksis. Derfor står vi klar med vejledning om reglerne på bedreudbud.dk. Desuden kommer vi sammen med vores samarbejdspartnere landet rundt i foråret til dialogmøder om den nye udbudslov, siger Jakob Hald.
På hjemmesiden bedreudbud.dk kan offentlige ordregivere og virksomheder stille spørgsmål til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eksperter og finde eksempler og film om brug af loven. Der vil løbende blive lagt vejledninger ud om de konkrete muligheder i loven.
Eksperter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil desuden rejse rundt i landet og holde møder med offentlige myndigheder og lokale virksomheder for at svare på spørgsmål om udbudsloven.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.