
Ikke overraskende er det i de store byer, luftforureningen i Danmark er værst, og med et nyt Danmarkskort kan alle nu se, hvordan luftkvaliteten er, der hvor de bor eller arbejder. Helt ned på adresseniveau kan man se, hvordan den gennemsnitlige luftforurening af de mest sundhedsskadelige stoffer ser ud.
Det er forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, der har lavet beregningerne over forekomsten af de mest skadelige stoffer i luften med såkaldte luftkvalitetsmodeller. Modellerne beskriver emissionen af luftforurening fra forskellige kilder, spredningen heraf, stoffernes kemiske omdannelse og afsætning, indflydelse fra bygninger mv., samt de meteorologiske forhold.
Overskridelser i København
- Målet med kortet er at illustrere den geografiske variation i luftkvaliteten over Danmark ved at vise gennemsnitsværdier for de enkelte stoffer. Det er beregnede middelkoncentrationer for de enkelte stoffer over et år, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen fra DCE.
Da der er en vis usikkerhed på modelberegningerne, kan det interaktive luftkort kun give et fingerpeg om grænseværdierne er overskredet. De beregnede overskridelser kaldes derfor indikative. Næsten alle beregnede indikative overskridelser forekommer i København med enkelte overskridelser i Aarhus og Aalborg.
Luften i Danmark er generelt blevet renere siden 2012 som følge af primært en renere bilpark med lavere emissioner, men også lavere danske og udenlandske emissioner, og DCE konkluderer, at der vil være færre indikative overskridelser, hvis beregningen blev gennemført for 2016.
pv
Se kortet her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.