DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
SEAS-NVE støtter østdansk fibernet med 100 millioner
Foto: SEAS-NVE / Mikkel Bache

SEAS-NVE støtter østdansk fibernet med 100 millioner

Datterselskabet Fibia er bl.a. på vej med 'Fiberpulje', der skal sikre bedre netadgang til særligt udfordrede områder i det vestlige og sydlige Sjælland, på Lolland, Falster og øerne
16. JAN 2017 10.57

SJÆLLAND: Energi-og fibernetkoncernen SEAS-NVE tilfører ekstraordinært det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne yderligere 100 mio. kr. til en ny 'Fiberpulje', der kan søges af borgere og virksomheder fra i dag, den 16. januar, oplyser SEAS-NVE.

Fiberpuljen er møntet på særligt udfordrede områder i det vestlige og sydlige Sjælland, på Lolland, Falster og øerne

I dag slås 34 pct. af husstandene i Region Sjælland med dårlig bredbåndsforbindelse ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen.

Den ekstraordinære investering udmøntes i to forskellige initiativer på hver 50 mio. kr. 50 mio. kr. skydes ind i SEAS-NVE's nye 'Fiberpulje' hos datterselskabet Fibia. Puljen åbner og kan søges fra i dag, den 16. januar og frem til den 15. marts. De øvrige 50 mio. kr. skal få fibernet endnu hurtigere ud til de omkring 4000 borgere og virksomheder i regionen, der allerede har samlet tilstrækkeligt mange lokale ildsjæle.

Erhvervstæthed vægtes
Fiberpuljen er dermed et  privat supplement til statens bredbåndspulje, hvor Region Sjælland med 95 ansøgninger fik flest ansøgninger på landsplan i 2016, og langt fra alle behov blev imødekommet.

Lokale ildsjæle kan medvirke til at skabe tilpas efterspørgsel efter fibernet til, at udrulningen kan blive gennemført. Jo flere beboere og virksomheder, der står sammen om at ønske fibernet i et område, jo større er chancerne for at komme i betragtning.

Udvælgelsen af nye projekter vil ske ud fra kriterier, der minder om ansøgningskriterierne til statens bredbåndspulje, men med en højere vægtning af erhvervstæthed for at imødekomme behovet for vækst og udvikling i regionen.

ka