
SILKEBORG: Stor befolkningstilvækst har gjort det nødvendigt for Silkeborg Kommune at sikre flere institutionspladser. Som en konsekvens af det, har kommunen netop afsluttet udbuddet af en ny modulbygget institutionsbygning i Gødvad. Det udbud har den midtjyske modulproducent Concept Living vundet, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
- Daginstitutioner er noget af det, vi er allermest specialiseret i, og vi er derfor meget glade for at have vundet endnu et udbud på netop sådan en fra Silkeborg Kommune. Som totalentreprenør varetager vi hele byggeriet fra start til slut, lige fra tilladelser og øvrigt papirarbejde til nye udendørsarealer som legeplads og parkering, siger Simon L. Christensen, bygningskonstruktør og projektleder hos Concept Living.
Den nye institution opføres som permanent præfabrikeret modulbyggeri i 13 moduler. Silkeborg Kommune har som bygherre leveret oplæg med tegninger, som Concept Living opfører modulerne ud fra. Institutionen får plads til i alt 96 børnehavebørn fordelt på fire stuer.
- Concept Living kom med det mest fordelagtige tilbud vurderet på pris og kvalitet, og vi glæder os meget til at se det endelige resultat i det nye år, siger Anders Pape Stensgaard, bygherrerådgiver hos Silkeborg Kommune.
Aftalen med Silkeborg Kommune er blot en af flere som Concept Living har vundet med det offentlige for nyligt.
- Tumlehøjen er blot den seneste af flere institutionsbyggerier, som Concept Living har vundet ordre på. Vi er meget glade for at opleve den støt stigende efterspørgsel fra blandt andet skoler og daginstitutioner, som netop permanent præfabrikeret modulbyggeri egner sig rigtig godt til, siger Simon L. Christensen.
Den nye instutionsbygning skal efter planen stå klar til brug allerede 1. marts 2022.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.