SYDDANMARK: Patienter kan fremover måske slippe for at komme på skadestuen. Nu kan sygeplejersker og læger på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg nemlig vurdere skaderne via mobiltelefonen.
Så kan de ansatte vurdere ud fra videooptagelser med mobiltelefonen, om det kræver en tur på skadestuen, eller om de kan nøjes med fx at rense såret og sætte et bind på. Muligheden gælder for alle patienter i hele Region Syddanmark (minus Ærø). Det fortæller TV Syd.
Systemet har kun fungeret i cirka tre måneder, men allerede nu er erfaringen så god, at sygeplejerske Morten Melstrup ikke tøver med at kalde det for en succes.
Han bruger det to til fire gange på et vagtskifte. I sig selv ikke så mange i forhold til de mange opkald han normalt får, men når han bruger det, fungerer det fint både for patienten og ham selv, siger han.
Fordelene er klare
Patienterne undgår unødvendige besøg på skadestuen. Sygeplejerskerne kan bedre prioritere patienterne. Sygeplejerskerne kan bedre hjælpe børn, når der etableres videoforbindelse, og de på den måde selv kan se og tale med barnet i stedet for, at det går gennem en forælder.
På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg regner man med, at det er den første skadestue i Danmark, der dagligt arbejder med denne mulighed.
- Og nu er regionens lægevagt også begyndt at arbejde med det. Det her er en fordel for både patienter, der måske ikke behøver at tage turen ind på skadestuen, og for os. Det mindsker presset på skadestuens personale, siger leder af skadesvisitationen, Ina Marie Andersen, til TV Syd.
Det var hende, der fik ideen, efter at hun så i nyhederne, at Region Hovedstaden havde indført systemet i forbindelse med større ulykker. På den måde kunne personalet i 112 hurtigt danne sig et overblik. Det er dette system, skadestuen i Esbjerg nu har lånt og bruger til dagligdagens små skader.
- Men vi håber meget, at vi kan låne det til evig tid, siger Ina Marie Andersen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.