dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
SKI har fået inputs fra branchen og vil endnu en gang ændre i udbuddet, som omhandler computere. (Arkivfoto.)
Mads Jensen/Ritzau Scanpix

SKI annullerer stort udbud for tredje gang

Tredje gang blev ikke lykkens gang for SKIs udbud af aftalen 02.02 computere. Inputs fra markedet har fået indkøbsselskabet til at ville foretage grundlæggende ændringer i udbuddet.
9. MAR 2023 9.58

SKIs udbud af aftalen 02.02 Computere kører ikke som smurt. Aftalen, som skal forsyne hele den offentlige sektor med et bredt sortiment af computere og tilbehør fra en lang række producenter, er netop blevet annulleret. 

Der var allerede tale om et genudbud af aftalen, som oprindeligt blev sendt i udbud både i september. Det udbud blev dog allerede ændret og genudbudt i oktober heller ikke det udbud levede op til forventningerne og derfor blev aftalen endnu en gang genudbudt i januar. Det genudbud havde nu været i gang i nogen tid, men også det valgte SKI at trække tilbage kort tid inden tilbudsfristens udløb. 

"I løbet af udbudsprocessen har SKI flere gange justeret udbudsmaterialet for at imødekomme en række relevante ændringsforslag fra producenter og leverandører. Desværre har justeringerne ikke formået at forene behovene hos de offentlige kunder og de private tilbudsgivere," skriver SKI selv om beslutningen om at trække udbuddet tilbage i en pressemeddelelse.

Det er altså på baggrund af input fra markedet fundet nødvendigt at foretage grundlæggende ændringer af udbudsmaterialet, hvilket altså er årsagen til annulleringen.

- Vi modtager fortsat nye, relevante input fra markedet, som vi gerne vil imødekomme. Det gælder blandt andet den kommende aftales prismodel og tekniske specifikationer til sortimentet, som vi på den baggrund vurderer i højere grad kan tilpasses den nuværende markedssituation. Det gør vi sammen med markedet og SKI’s kunder, så vi får den bedst mulige aftale, siger udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding.

SKI forventer, at den nye aftale træder i kraft i efteråret 2023, men kan på nuværende tidspunkt ikke melde en præcis tidsplan ud.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/ski-annullerer-stort-udbud-for-tredje-gang

GDPR