En række uddannelsesinstitutioner landet over har valgt ikke længere at servere oksekød i deres kantiner. En af dem er Randers Social- og Sundhedsskole. Det skriver TV2 Østjylland. Her er den manglende oksekød et af flere tiltag, der skal gøre skolen grønnere.
- Vi har haft kødfrie dage, som blev taget godt imod. Derfor var det her nemt for os. Oksekød sætter et stort klimamæssigt aftryk, så det her var det næste naturlige skridt for skolen, siger udviklingschef på Randers Social- og Sundhedsskole Rene Dybdal til mediet.
Det er serviceleverandøren Compass Group, der står bag en kampagne, som har ført til det nye tiltag. Og så har den randrusianske skole valgt at bakke op. Især fordi skolens kantine ifølge udviklingschefen længe har haft et fokus på mindre kød.
- Kantinen er god til at lave alternativer, som elever og ansatte kan lide. Så det her er faktisk et lille offer og betyder ikke alverden, siger Rene Dybdal.
Naturlig udvikling
Også på Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Festival Højskole og SOSU Esbjerg er det slut med oksekød i kantinerne. En naturlig udvikling, mener man i Randers.
- Vi har længe været på en rejse med en grøn dagsorden, og vi vil gerne præge vores elever til at tage de rigtige valg fremover. Det er små greb i hverdagen, der gør en lille forskel, siger Rene Dybdal.
Ifølge en rapport fra tænketanken Concito står oksekød for 55 procent af de drivhusgasudledninger, der kommer fra danskernes fødevarer.
På Randers Social- og Sundhedsskole er der ikke et nyt lignende initiativ på tapetet, men man har tænkt sig at følge udviklingen, lyder det.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.