
Det er stort set umuligt at sammenligne forskellige kommuners udgifter til sociale indsatser. Det ville kræve adgang til data, der ikke eksisterer i den nødvendige kvalitet, fremgår det af to rapporter fra KORA, der har undersøgt udgifter og aktiviteter på henholdsvis det specialiserede voksenområde og det specialiserede børneområde.
På voksenområdet har halvdelen af kommunerne ikke indberettet og godkendt data til Danmarks Statistik, og på børneområdet er der i seks af otte undersøgte kommuner en 20 pct.'s afvigelse mellem kommunens egne tal for børn i plejefamilie, og de tal, der er registreret hos Danmarks Statistik.
– For at man kan sammenligne data på tværs af kommunerne, er det afgørende, at processen for indberetning og kvalitetssikring af data kommer til at fungere bedre, end den gør i dag, siger seniorprojektleder Marianne Schøler Kollin fra KORA i en kommentar.
På voksenområdet findes der ikke noget samlet overblik over, præcis hvor mange borgere der får de forskellige sociale indsatser. Det skyldes både det mangelfulde omfang af indberetninger, men også dårlig datakvalitet, der blandt andet kommer til udtryk ved, at for der de data der faktisk er indberettet og godkendt, er der stor forskel på, hvad de enkelte kommuner har registreret hos Danmarks Statistik og hos sig selv.
Ifølge KORA skyldes fejl og mangler i data først og fremmest, at kommunernes it-systemer til indberetning er besværlige og uigennemskuelige at benytte. Desuden spiller kommunernes og Danmarks Statistiks systemer ikke særlig godt sammen, og det giver mange fejl i den automatiske indberetning fra det ene system til det andet.
De to rapporter var bestilt af det daværende Børne- og Socialministerium, der gerne ville vide, hvad der skal til for at man kan beregne enhedspriser for sociale foranstaltninger som fx en anbringelse, en aflastningsfamilie et botilbud eller socialpædagogisk støtte på tværs af landets kommuner. Svaret på det spørgsmål er: bedre data, og de to KORA-rapporter handler stort set kun om dette del-emne.
Læs eller download rapporten om det specialiserede voksenområde.
Læs eller download rapporten om det specialiserede børneområde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.