
Kører vi ude på landet, møder vi det ene nedlagte landbrug efter det andet. Som regel er der lys i stuehuset, men avlsbygningerne står tomme med flere og flere tegn på forfald. Der er i Danmark i dag over 100.000 tomme landbrugsbygninger.
En anden kategori af problembygninger på landet er ca. 10 tusinde faldefærdige boliger. Omkring halvdelen er forladt og står tilbage som ruiner. Gøres der ikke noget, fortsætter forfaldet i vore landsbyer og landdistrikter, og hvilket syn venter os så om 5 til 10 år?
Kommunerne har i dag en statslig nedrivningspulje på 250 millioner kroner. Men skulle de over 100.000 tomme landbrugsbygninger og 10.000 faldefærdige boligruiner fjernes, ville det koste knap 8 milliarder kroner. Vi når derfor ikke langt med 250 millioner kroner i nedrivningspuljen.
Men der er en vej at gå, som ikke alene kan skabe liv i mange af de tomme landbrugsbygninger, men som også kan give vækst og udvikling på landet. Vi skal have iværksættere, håndværk og småindustri tilbage til landsbysamfundene.
Siden kommunalreformen og by- og landzoneloven i 1970 har iværksættere, håndværk og småindustri været henvist til byernes industrigrunde. Landzonen er alene for landbrug, skovbrug og fiskeri.
Men det er alt for dyrt at være iværksætter i byen. Først skal familien bo i et parcelhus. Så skal der skal købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar, og så har banken sagt stop. Ikke så sært at Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter.
Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være for iværksætteren at etablere sig på landet. Her kunne der startes op i de tomme landbrugsbygninger og familien bo i det tilhørende stuehus. Men får iværksætteren succes og har brug for at udvide, begynder problemerne med planloven, natur- og miljøklagenævnet, kreditgivningen med flere.
Planloven må liberaliseres, så iværksættere, håndværk og småindustri igen kan være på landet, kan skabe liv og arbejdspladser i de tomme bygninger, styrke bosætningen, landsbyskolen, foreningslivet og det folkelige fællesskab. Skabe liv i landsbysamfundene.
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.