SØNDERBORG: Først fyrede Sønderborg Kommune Danske Diakonhjem og ville selv overtage driften af Dalsmark Plejehjem, men nu ender det alligevel med, at diakonhjemmene fortsat skal drive plejehjemmet, skriver JydskeVestkysten.
Kommunen står nemlig klar til at annullere den opsigelse, som den gav organisationen for ni måneder siden. Da det kom frem, at kommunen fyrede organisationen, som har drevet plejehjemmet i mere end 40 år, opstod der nogle juridiske spørgsmål.
Byrådet spurgte Ankestyrelsen, om man kunne trække opsigelsen tilbage, og om der var hjemmel til at fortsætte driftsaftalen, selv om byrådet tidligere var blevet rådgivet om, at det ikke var lovligt. Det kunne styrelsen ikke tage stilling til, og det kunne Klagenævnet for Udbud heller ikke. Nu skal forvaltningen justere og opdatere driftsaftalen, som herefter skal godkendes i først social- og seniorudvalget og herefter byrådet.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.