SØNDERBORG: Natur-, Klima- og Miljøudvalget har efter et udbud godkendt aftaler med Norlys og Clever, som skal etablere 56 nye ladestandere til elbiler rundt om i hele Sønderborg Kommune. Ladestanderne forventes at være klar til offentligheden i løbet af januar-april 2024, oplyser kommunen i en meddelelse.
- Den grønne omstilling af bilparken kommer ikke alene af velmente opfordringer til folk om at købe elbil. Hvis man i praksis skal have mulighed for at skifte til elbil, så skal der også være gode muligheder for at lade bilen. Med godkendelsen af de to aftaler gør vi det lettere at se sig ud af at skifte til elbil – lettere for os, der bor her, og lettere for folk, der kommer hertil for at arbejde eller som turister, siger Asger Romme Andersen (Ø), der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.
På 41 P-pladser i 16 forskellige byer i Sønderborg Kommune skal der sættes mellem en og tre ladestandere op, som alle har to udtag. Det drejer sig om parkeringspladser ved kommunale bygninger som rådhus, biblioteker, skoler, idrætshaller samt på offentlige P-pladser.
Byrådet i Sønderborg godkendte sidste år "Handleplan for grøn omstilling af persontransport". Planen er en del af ProjectZeros Masterplan2029, som indeholder flere tiltag, der skal understøtte grøn omstilling af bilparken. Et af tiltagene er udrulning af ladeinfrastruktur på offentlige arealer, som understøtter Sønderborg Kommunes målsætning om CO2-neutralitet i 2029.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.