SØNDERBORG: Der kommer flere og flere elbiler i Danmark, og det mærker de også i Sønderborg Kommune. Derfor har Natur-, Klima- og Miljøudvalget i kommunen godkendt placeringen og udbudsmaterialet for 41 pladser til ladestandere til elbiler i hele kommunen, oplyses det i en pressemeddelelse.
- Hvis man overvejer at købe en elbil, så skal det ikke være bekymringen, om man kan få ladet sin bil, der skal være forhindringen. Derfor er jeg glad for, at vi har godkendt udbudsmaterialet, som giver plads til flere ladestandere i hele kommunen, siger Asger Romme Andersen (Ø), der er formand for Natur-, Klima og Miljøudvalget.
Det drejer sig om parkeringspladser ved kommunale bygninger som rådhus, biblioteker, skoler, idrætshaller samt på offentlige P-pladser i hele kommunen. I alt er det 51 ladestandere, hvoraf otte er hurtigladere. Det er en forudsætning for gennemførelse af projektet, at etableringen af ladeinfrastrukturen bliver udgiftsneutral for kommunen. Materialet planlægges at sendes i udbud i maj og juni med henblik på forhandling og kontraktindgåelse senest i fjerde kvartal 2023.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.