dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sønderborg taber sag om indsigt i kontrolbud

Klagenævnet for Udbud giver Dansk Byggeri ret: Kommunerne skal give aktindsigt i, hvordan de når frem til egne priser
21. MAJ 2014 8.26

SØNDERBORG: Kommunerne er ikke i et egentligt konkurrenceforhold, der er beskyttet af offentlighedsloven, når de udbyder egne opgaver. Derfor kan en kommune heller ikke undlade at redegøre for, hvordan den når frem til sin pris i kontrolbuddet. Det har Klagenævnet nu afgjort, oplyser Dansk Byggeri.

For at sikre, at offentlige midler bruges bedst muligt, udbyder kommunerne opgaver i konkurrence. I den forbindelse kan kommunen udarbejde et kontrolbud, så kommunen samtidig sikrer sig, at opgaven ikke overdrages til en privat i det tilfælde, hvor kommunen kan gøre det billigere selv.

- For private virksomheder er det naturligvis interessant at vide, hvordan kommunen beregner sit kontrolbud, da der også kan være en kommunal interesse i at holde opgaverne i kommunen, fortæller advokat Johan Iversen Møller, Dansk Byggeri, og fortsætter:

- På den baggrund har Dansk Byggeri ønsket at få indsigt i beregningsgrundlaget for kommunernes kontrolbud - altså oplysninger om de priser, som kommunen anvender i sit kontrolbud. Den indsigt har Sønderborg Kommune ikke ønsket at give Dansk Byggeri, da den har vurderet, at det fremover vil stille kommunen i en vanskeligere konkurrencesituation.

Interesseorganisationen har derfor klaget over den manglende aktindsigt til Klagenævnet for Udbud og argumenteret for, at kommunen ikke kan bruge offentlighedsloven som værn mod at fremlægge oplysningerne og heller ikke med den begrundelse, at det vil skade kommunens muligheder for at konkurrere mod private aktører.

Klagenævnet for Udbud har givet Dansk Byggeri medhold i denne klage, og Dansk Byggeri har dermed fået klagenævnets ord for, at Sønderborg Kommune ikke kan nægte aktindsigt i, hvordan kommunen regner sig frem til kontrolbuddene.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/soenderborg-taber-sag-om-indsigt-i-kontrolbud

GDPR