Cirka 700.000 luftfotos af syd- og sønderjyske gårde ligger lige nu og samler støv på det Kongelige Bibliotek i København. Planen er, at de skal digitaliseres og lægges på nettet som led i projektet 'Danmark Set fra Luften - før Google'. Foreløbig er luftfotos fra Fyn og Bornholm kommet på nettet, og der er en bevilling til at lægge billeder fra Sjælland ud. Hvis Sønderjylland også skal med, så skal der omkring fem mio. kr. på bordet, mest sandsynligt skaffet fra forskellige fonde.
De digitaliserede billeder er en vigtig del af kulturarven, siger vicedirektør Pernille Drost, Det Kongelige Bibliotek. Men selv om det begyndte som et lokalhistorisk og kulturhistorisk projekt, er det også et nyttigt redskab for kommunerne, fx i forbindelse med en miljøundersøgelse hvor man kan se på billederne, at der måske engang har stået en olietank, som i den tid ikke blev registreret andre steder.
Derfor er Pernille Drost også optimistisk med hensyn til at få rejst penge nok, for 'jo længere vi kommer med projektet, jo nemmere bliver det at skaffe penge, fordi kommuner og regioner kan se, at det bliver brugt og er til nytte. Endnu mangler luftfotos fra Østjylland og Nordjylland at blive digitaliseret. Foreløbig digitalisere 120.000 luftfotos fra Midtjylland i løbet af sommeren.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.