SORØ: Den kommunale lønadministration i Sorø Kommune bliver på kommunale hænder. Det er resultatet af det seneste års arbejde med konkurrenceudsættelse af den kommunale lønadministration. Et enigt byråd har peget på kommunens eget tilbud, oplyser kommunen.
Ved tilbudsfristens udløb var der indkommet tre bud hvoraf de to levede op til kravene i kravspecifikationen. Det ene af de to var Sorø Kommunes eget tilbud.
Et enigt byråd har peget på kommunens eget kontrolbud som det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
- Jeg er glad og stolt over at et enigt byråd har peget på det kommunale tilbud. Der ligger en stor anerkendelse af kommunens medarbejdere her. Teamet bag tilbuddet har lavet et topprofessionelt stykke arbejde som fint kan måle sig med det vi har set fra de store private firmaer. Det synes jeg er flot, siger borgmester Ivan Hansen (S).
- Forløbet omkring udbuddet viser desuden, at vi i Sorø arbejder professionelt med at bruge konkurrenceudsættelse til at effektivisere den kommunale organisation og opgaveløsning.
Også kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen er glad for udfaldet.
- Der er ingen tvivl om at konkurrenceudsættelse som effektiviseringsværktøj er kommet for at blive. Vi skal hele tiden blive bedre. Og det konkrete tilfælde viser at når vi lægger os i selen, så er vi fuldt på højde med de private firmaer. Vi har set her, at medarbejderne har været ude at hente inspiration fra nogle af de kommuner som løser opgaven med lønadministration mest effektivt og på den baggrund har udarbejdet et tilbud som er fuldt ud konkurrencedygtigt. Samtidig har de vist både de kompetencer og den kampvilje der skal til.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.