Stadionleje sættes på ikke-eksisterende markedsvilkår

Det er umuligt at sammenligne stadionleje og dermed at fastsætte den ud fra markedsvilkårene, sådan som Indenrigsministeriet kræver. For reelt findes der ikke noget marked, lyder det fra forfatterne bag et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut.

- Det er jo lidt et paradoks, for på den ene side er reglerne klare, og på den anden side er det svært entydigt at fastlægge, hvad en markedsbestemt aftale er, lyder det fra Rasmus K. Storm, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og en af de tre forfattere bag undersøgelsen.

Reglerne er klare, fordi Konkurrencestyrelsen allerede i 2003 forsøgte at strømline området med retningslinjer for udregning af den markedsleje, som alle kommuner skal opkræve af professionelle klubber for at undgå ulovlig kommunal støtte til klubberne. Alligevel kan det være svært at gennemskue, hvordan en lejeafgift er sat i de forskellige kommuner, da der i lejekontrakterne tages højde for forskellige vilkår fra klub til klub, siger Rasmus K. Storm til dknyt.

Forskel på millioner
Sammen med Søren Bang og Jens Alm har Rasmus K. Storm undersøgt, hvad de enkelte superligaklubber betaler for at bruge de offentlige faciliteter, og hvilke aftaler kommunerne har indgået med de professionelle fodboldklubber.

Forskellen drejer sig om millionbeløb. For mens Aalborg Boldklub i alt betaler 2,4 mio. kr. til Aalborg Kommune for leje, cateringrettigheder og navnerettigheder, betaler SønderjyskE 507.161,- kr. til kommunen for brug af Sydbank Park, det tidligere Haderslev Stadion. Til gengæld er fodboldklubben medejer af stadion.

Men man kan ikke bare sammenligne priserne på stadion ved at kigge på boldklubbernes lejeudgifter, lyder det i rapporten. For inde bag den endelige prissætning ligger komplicerede aftaleforhold, som til tider gør det svært at gennemskue lejeudregningerne.

- En stor del af forklaringen på de brogede aftaler er, at der er tale om vanskeligt stof. Samtidig indgås en del kompromisser. Klubben kan have nogle ønsker og kommunen en økonomi, der måske ikke kan leve helt op til de ønsker. Noget af uigennemskueligheden opstår måske, fordi man forsøger at mødes på midten, siger Rasmus K. Storm.

- Hvis Konkurrencestyrelsens formål med den her redegørelse i sin tid var at skabe større transparens, så viser undersøgelsen og de sager, der har været undervejs, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er lykkedes.

Ikke en retningslinje
Notatet lægger især vægt på, at der er mange måder at udregne stadionudlejningsafgifter, og at man ikke kan sammenligne de forskellige slutresultater. Men det er heller ikke det primære formål med den vejledning, Konkurrencestyrelsen udarbejdede i 2003 på området, at den skal gøre det gennemsigtigt og sammenligneligt, fortæller Søren Bo Rasmussen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til dknyt.

- I vejledningen fra 2003 lægger vi op til at kommunerne ikke støtter privat erhvervsvirksomhed ved at give dem favorable vilkår. Vejledningen er der som støtte for kommunerne, og er altså ikke en retningslinje. Vi har ikke noget formål om at sikre sammenligningsgrundlag. Vi mener godt, at vi som myndighed kan vurdere, om lejen dækker kommunens omkostninger, som den jo skal, når kommunen virker som privatinvestor.

Når man både ser på lejeudgifter samt indregner betaling for forbrug og kommercielle rettigheder, herunder catering­rettigheder ligger Esbjerg, Aalborg og Odense i den høje ende, mens Viborg, FC Vestsjælland og Silkeborg alle ligger i den lavere ende med ydelser i omegnen af en mio. kr. Lavest ligger SønderjyskE med en ren grundleje på lidt over en halv million kr. og Hobro, der som den eneste regulære forening i Superligaen ikke betaler nogen egentlig leje.