Staten brugte sidste år 3,5 mia. kr. på at købe konsulentydelser. Det viser nye tal fra Statens Indkøbsdatabase, som Ugebrevet A4 har analyseret. Det er lidt mindre end året før, hvor der blev brugt 3,8 mia. kr. Men det er stadig for mange penge, mener professor og velfærdsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.
- Det virker stadig som en stor sum i forhold til, hvad der er brug for. Man kan jo få mere for pengene, hvis man har folk direkte ansat i den offentlige sektor i stedet for at betale til et dyrt konsulentfirma, som skal have en noget dyrere timeløn, siger han.
Den samme kritik lyder fra Venstres økonomiordfører, Jacob Jensen:
- Jeg synes stadig, at forbruget af private konsulenter er på et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det, siger han.
Jacob Jensen advarer imod, at det bliver en automatreaktion at hyre en konsulent, hver gang der kommer en ny opgave. Men når staten bruger konsulenter, er der som hovedregel en god grund til det, mener Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.
- Det har vist sig, at det i nogle tilfælde bedre kan betale sig at købe kompetencerne i stedet for at have dem i ministerierne, siger han.
Ingen måltal
I 2010 kritiserede både Rigsrevisorerne og Statsrevisorerne, at staten de to forudgående år havde brugt over fire milliarder kroner på konsulenter. Det fik den daværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), til at love at bringe udgifterne ned. Og det er også sket.
Men regeringen har ikke et måltal for, hvor langt statens udgifter til konsulenter skal ned, understreger Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.
- Det er det enkelte ministeriums ansvar ikke at ty til konsulenter, hvis det ikke er den bedste brug af pengene. Men vi vil selvfølgelig holde øje med, hvordan midlerne bliver brugt, siger han.
Skatteministeriet topper
Det ministerium, der har brugt flest penge på konsulentydelser i 2013, er Skatteministeriet med en udgift på 535 mio. kr.
Næsten alle Skatteministeriets udgifter til konsulenter ligger inden for IT-området. Det skyldes, at SKAT har outsourcet en stor del af deres systemer til at opkræve skatter og afgifter, oplyser Skatteministeriet.
Det er et af de steder, man burde overveje at skære ned på de eksterne konsulenter og i stedet ansætte faste medarbejdere til at varetage opgaverne, mener Bent Greve:
- SKAT's systemer er så centrale og enormt vigtige for mange borgere, at man har brug for at have en højere grad af intern ekspertise, siger han.
Konsulenterne står både for udvikling, drift og vedligehold af SKAT's systemer, og det kan give god mening at bruge konsulenterne til at udvikle IT-systemerne, mener Bent Greve:
- Men når det er overstået, og systemerne skal holdes ved lige, vil det være en god ide at holde det internt. At have den del eksternt bliver simpelthen for dyrt, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
