
STEVNS: I Stevns har kommunalbestyrelsen netop godkendt en anbefaling om at indføre sociale klausuler i kommunens udbud.
Beslutningen om at indføre sociale klausuler følges op af initiativer fra Stevns Erhvervsråd, hvilke bl.a. handler om at synliggøre problemstillingen med manglende praktikpladser, skabe viden om løsningerne og forbedre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsdrivende mfl.
Sociale klausuler giver mulighed for at pålægge leverandøren til en opgave en social forpligtelse. Det kan f.eks. være at oprette et antal praktik- eller uddannelsespladser med en varighed, der minimum svarer til kontraktens længde.
Når forvaltningen i den kommende tid skal til at formulere og indføre klausulerne i de forskellige typer udbud, vil der blive skelnet mellem brugen af hårde og bløde klausuler, hvilket vil afhænge af en kontrakts størrelse og varighed.
Hårde klausuler anvendes ved projekter på over ti mio. kr. og har en varighed på over seks måneder. De indebærer, at en leverandør skal overholde en social forpligtelse, mens de bløde klausuler på over fem mio. kr. og minimum tre måneder, indebærer, at en leverandør skal tilstræbe at overholde de sociale klausuler.
Klausulerne vil blive indført i udbud inden for bygge- og anlægsopgaver, og i lyset af Stevns Kommunes størrelse vil det typisk være de bløde klausuler, som vil gøre sig gældende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.