
Konkurrence om offentlige opgaver kan i sidste ende give borgerne mere for skattekronerne. Det ved kommunerne og regeringen godt, men der er store forskelle på, hvor meget den enkelte kommune konkurrenceudsætter opgaver.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort de seneste tal, og styrelsen pointerer, at kommunerne er meget forskellige:
- Kommunerne præsterer meget forskelligt, når det kommer til at sende opgaver i udbud. Vi ser en tendens til, at de kommuner, som allerede har erfaring med at konkurrenceudsætte mange opgaver, skaber konkurrence om endnu flere. Andre kommuner har stadig ikke haft det afgørende gennembrud, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen, i en pressemeddelelse.
Han understreger, at konkurrence om flere offentlige opgaver vil ofte give det offentlige mere for pengene til fordel for både borgerne og de private virksomheder, der vinder opgaverne.
- Mange danske kommuner har sammenlignelige vilkår for at udbyde opgaver. Kommuner med størst potentiale for at skabe mere konkurrence kan derfor med fordel lære af den nabokommune, der har gode erfaringer, siger Kenneth Skov Jensen.
Se den enkelte kommune
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samtidigt offentliggjort et nyt Danmarkskort, der kan hjælpe med at skabe overblik over, hvor meget konkurrence landets 98 kommuner skaber om løsningen af deres opgaver. På kortet kan man se, hvor stor en procentdel af de enkelte kommuners samlede opgaver, der sendes i udbud.
Opgaverne på kortet er også opdelt, så man for hver kommune kan se resultater for: Byudvikling, bolig og miljø, Trafik og infrastruktur, Undervisning og kultur, Sundhedsområdet, Social- og beskæftigelsesområdet, Fællesudgifter og administration.
Top 10:
Gribskov: 49.9
Jammerbugt: 36.8
Læsø: 36.2
Solrød: 35.9
Greve: 35.6
Hørsholm: 35.0
Hillerød: 33.2
Odsherred: 33.2
Allerød: 32.9
Ringsted: 32.5
Bund 10
Ærø: 17.6
Tårnby: 18.9
Frederikshavn: 20.7
Tønder 22.0
Sønderborg: 22.1
Glostrup: 22.4
Nyborg: 22.5
Skive: 22.5
Mariagerfjord: 22.6
Svendborg: 22.8
Både Top 10 og Bund 10 er baseret på tal over kommunernes konkurrenceudsættelsesgrad (IKU), der angiver, hvor stor en andel af kommunernes udbudsmulige opgaver, der er konkurrenceudsat.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.