
Rikke Thorøe Grønning, foodservice-koordinator hos Økologisk Landsforening, hvordan oplever I de fødevareaftaler, som allerede eksisterer i det offentlige?
- Der findes rigtig mange store indkøbsfællesskaber på fødevarer, både i staten, regionerne og kommunerne imellem. Vi kan se på vores medlemmer, og de køkkener vi har kontakt med, at det er svært at tage økologiske og lokaløkologiske produkter ind i de store fødevareaftaler, fordi hvert køkken er unikt, og producenterne er unikke, og derfor er der forskellige behov. De store fødevareaftaler kører typisk på volumenvarer - store mængder og standardiserede udbud - og det betyder, at sortimentet ikke bliver så bredt.
Og de standardiserede aftaler, der er på fødevarer, gør det svært at handle økologisk?
- Så snart de køkkener, der er bundet op på store aftaler, bliver seriøse i deres arbejde med økologi, og i særdeleshed når vi snakker lokaløkologi, bliver de ulydige. Altså begynder de at handle udenom de aftaler, de egentlig skulle handle på. Hvis et køkken eksempelvis gerne vil handle kartofler hos den lokale kartoffelavler, men det ikke er hans kartofler, der er på aftalen, så køber køkkenet måske alligevel hos denne kartoffelavler lidt under bordet. Dermed er man ulydig overfor den aftale, der er indgået, og som køkkenerne selvfølgelig skal følge. Vi taler med en del frustrerede køkkener i den situation. Mange køkkener er også underlagt, at de kun må købe en bestemt mængde fødevarer ved siden af aftalen.
Økologisk Landsforening frygter, at SKI-aftalen (Statens og Kommunernes Indkøbscentral, red.) vil modarbejde flere kommuners aktive indsats til at købe sund og mere klimavenlig kost - mere grønt, mindre kød, mindre madspild - men vil en sådan aftale nødvendigvis modarbejde netop de parametre?
- Sådan tolker vi det. Hvis man fratager køkkenerne den høje grad af medindflydelse, medansvar og engagement, og det er det første, et udbud gør, så stækker du allerede de køkkeners vinger en smule. Det gør, at de køkkenansvarlige tænker knapt så kreativt. Hvis et køkken for eksempel ikke kan få lov til at byde ind på et bredere sortiment af økologiske kål, som den lokale producent står med, så kan køkkenet ikke beslutte sig for at skifte kål ud med kød i en række retter. Hele omlægningen til mere klimavenlig kost sker, når den enkelte køkkenmedarbejder virkelig tager opgaven på sig.
Abonnenter på dk-teknik kan læse hele historien her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.