I Aarhus har borgerne i en måneds tid kunnet klikke sig ind på deres egne plejeoplysninger via borger.dk. Snart følger København, Odense og Aalborg efter med it-systemer, der bl.a. giver borgerne adgang til at se, hvilken hjælp, der er bevilget, og hvad hjemmeplejerne noterer efter besøg.
- Som jeg ser det, handler det om at give borgerne magt og viden om deres eget liv. Kommunen skal ikke være den store formynder, som har al viden, og borgerne skal ikke gå igennem alle mulige instanser for at få aktindsigt, siger omsorgs- og sundhedsborgmester i København, Ninna Thomsen (SF) til avisen Kommunen.
Hun mener dog, at tiltaget vil ramme bredere end blot dem, der allerede i dag søger aktindsigt, og være til gavn for eksempelvis demente. Hun forudser også, at kommunen i fremtiden vil modtage færre henvendelser fra borgere, der er i tvivl om deres sagsbehandling.
Enkel borgerkontakt
I Aarhus regner man også med, at digitaliseringen af journalerne vil gøre kontakten med borgerne mere enkel. Rådmand for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF), forudser bl.a., at afgørelser i fremtiden ikke længere nødvendigvis skal sendes ud med brev. Hun har dog hverken overblik over de udgifter, der er forbundet med at lægge journalerne på nettet eller over eventuelle besparelser.
- Jeg har ikke indtryk af, at det vil være voldsomt fordyrende, men det handler egentlig mest om, at journalen jo tilhører borgeren, og at det er os i kommunen, der får lov at få adgang til den. Derfor skal borgeren kunne se alt, hvad der står, siger hun.
Aarhus har indtil nu lagt borgernes kontaktoplysninger på nettet, men mangler at gøre hjemmeplejens vurderinger og beskrivelser af borgerne tilgængelige.
Læs hele artiklen på www.kommunen.dk
Foto: http://www.flickr.com/photos/wonderlane/4538042093/sizes/l/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.