BILLUND: Billund Kommune har oplevet stor interesse fra konsortier, der gerne vil deltage i projektkonkurrencen om til- og ombygning af rådhuset i Grindsted. Et projekt til over 80 mio. kr. Hele 27 konsortier har budt ind på at blive prækvalificeret, og fem af dem er nu udvalgt til at afgive tilbud, oplyser kommunen.
En samling af rådhusfunktionerne på Jorden Rundt 1 i Grindsted er vedtaget, og det tidligere rådhus i Billund er solgt. Der er lagt op til nedrivning af dele af det nuværende rådhus, renovering af den nuværende hovedbygning og 4.000 m2 nybyggeri, samt renovering af rådhusplads og etablering af p-pladser. Der er i alt afsat 81,9 millioner kroner til projektet. Planen er at til- og ombygningen skal indledes ultimo 2013 og være færdig ultimo 2014.
De fem konsortier, der er udvalgt til at deltage i konkurrencen er med tilbudsgiver nævnt først:
Bjarke Ingels Group med Tækker Rådgivende Ingeniører A/S og SLA A/S.
CEBRA A/S med Orbicon A/S samt Møller & Grønborg.
COWI A/S med Arkitema Architects K/S.
Henning Larsen Architects med Niras A/S og LiWplanning Aps.
Årstiderne Arkitekter A/S med Grontmij.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.