Myndigheder kan på lige fod med private aktører blive indstillet til bøder for databrud af Datatilsynet. Men lovgivningen lægger op til, at myndighederne får særbehandling, når de begår databrud. Det betyder, at kommunale institutioner kan slippe med billigere bødestraffe end private instutioner - selv hvis de begår samme type databrud.
Grunden til, at myndigheder bliver behandlet anderledes end private, når det gælder overtrædelser af databeskyttelsesloven, er, at der ifølge loven skal tages hensyn til, at myndigheder udfører lovbundne opgaver, som de ikke uden videre kan stoppe med at udføre.
I et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) på et udvalgsspørgsmål, som Eva Kjer Hansen (V) har stillet, fremgår det, at de kommunale institutioner kan slippe billigere. Spørgsmålet kommer på baggrund af en artikel bragt på DK Nyt og Kommunen.dk, der beskrev den særbehandling som kommuner får, når de begår databrud.
Her understregede ministeren, at særbehandlingen af myndigheder kan betyde, at private dagsinstitutioner kan blive hårdere ramt end kommunale.
- Der kan på den baggrund være en forskel på bødestørrelsen afhængig af, om der er tale om en kommunal daginstitution eller en privat daginstitution, selvom der er tale samme type overtrædelse, lyder det i svaret fra ministeren.
Lovbunden opgave
Eva Kjer Hansen havde i spørgsmålet ønsket, at ministeren skulle redegøre for loven, samt hvad særbehandlingen ville betyde for forskellen på bødestraffen til kommunale og private dagsintitutioner, hvis de begik samme type databrud.
Det giver dog ifølge Ayo Næsborg Andersen, der er lektor i persondataret fra Syddansk Universitet, mening, at kommunerne slipper for millionstore bøder.
- Jeg tror, forskelsbehandlingen er nødvendig, hvis vi vil undgå, at bøder går ud over borgerne. Bøder skal ikke være så høje, at kommunerne ikke kan udføre deres lovbundne opgaver, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.