En ny promenade langs vandet, nyt offentligt byrum, og 30-40 nye boliger på den første del af Struers tidligere industrihavn. Det er de idéer, der ligger i det udbudsmateriale, som Struer Kommune har sendet i udbud, oplyser kommunen i en meddelelse.
Konkret drejer det sig om en område på 10.000 kvm på den gamle havn i Struer. Tanken er, at området skal udvikles på en måde, så byen, havnen og fjorden bliver endnu tættere forbundet. Som en del af udbuddet er der også mulighed for at byde på en køberet på Nordhavnen.
- Vi har nået den første, store milepæl for Struers kommende bydel, Stævnen, og glæder os over, at de første byggefelter nu er i udbud. Vi ser frem til spændende bud på, hvordan de tanker og ideer, vi har arbejdet med over flere år, kan realiseres, fortæller borgmester Marianne Bredal (V).
Bag visionerne for den nye bydel, Stævnen, ligger udviklingsplanen ”Byen til Fjorden”, som blev vedtaget i 2020 efter en bred involvering af borgere, interessenter og aktører på havnen. Som en del af arbejdet med udvikling af erhvervshavneområdet har man også vurderet på det fremtidige boligbehov i Struer.
- Vi oplever positiv interesse for boligbyggeri på havnen fra flere investorer. Tæt, lavt boligbyggeri er en boligtype, som mange gerne vil bo i. En ny bydel med den attraktive beliggenhed lige ud til fjorden og samtidig tæt på byen vil være et stort aktiv for vores område, siger Marianne Bredal.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.