
STRUER: Privathjælpen i Struer og Tom's Pleje Team i Viborg har vundet udbud af personlig pleje og praktisk hjælp i Struer Kommune, fortæller kommunen.
Struer Kommune regner med at kunne spare 1,7 mio. kr. om året i forhold til den tidligere udgift på området.
Kommunen har modtaget tre tilbud, der levede op til kravene, og har nu evalueret tilbuddene. Opgaven er blevet givet til de to firmaer, der var kommet med de bedste bud. Det er Privathjælpen fra Struer og Tom's Pleje Team fra Viborg, der har fået til opgave at sørge for personlig pleje og praktisk bistand til de borgere i kommunen, der ønsker et andet tilbud end den kommunale hjælp.
Kontrakterne begynder 1. oktober i år og løber i fire år med mulighed for to års forlængelse.
De private leverandører står for omkring en tredjedel af den personlige pleje og praktiske bistand til borgere i Struer Kommune.
De borgere, der har valgt privat leverandør, skal i august tage stilling til, hvilken leverandør de ønsker fra 1. oktober. De berørte borgere vil bliver kontaktet af Struer Kommune i løbet af sommeren.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.