Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har netop indgået en aftale med konsulenthuset Globeteam om levering af et nyt digitalt system. Det oplyser Globeteam i en pressemeddelelse.
Det nye system skal modernisere og i højere grad standardisere systemunderstøttelsen af en række processer, øge it-sikkerheden og gøre arbejdsgangene nemmere og hurtigere. Den nye platform kommer bl.a. til at kunne opsætte relevante skemaer og administrere sagsbehandlinger.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som hører under Beskæftigelsesministeriet, administrerer i 2022 i alt 44 tilskudspuljer til en samlet sum på 710 mio. kr. samt udbetaling af statsrefusion til kommuner og regioner. I 2021 blev der udbetalt statsrefusion for i alt 15 mia. kr. Det er den opgave, Globeteam nu skal løfte med den nye platform.
- Globeteams løsning er baseret på vores standardplatform Casewhere, som vi allerede har rigtig gode erfaringer med og bl.a. har udviklet et sæt moduler til, der retter sig mod tilskudsadministration, siger Globeteams CEO, Claus Moldow, han fortsætter:
- Den helt store fordel med Casewhere er, at det er en platform med et stadig større sæt af moduler og byggeklodser, hvilket betyder, at platformen nemt kan udvides til at dække fremtidige ændringer og nye kravsætninger samt levere samme funktionalitet via apps til Android og iOS. Det er altså en meget fleksibel løsning, som ikke blot letter arbejdsgange, men som også kan stå distancen langt ud i fremtiden, siger han.
Parterne oplyser ikke hvad Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal betale for det nye system
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.