SYDDANMARK: Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) bliver nu inddraget i sagen om ambulanceselskabet Bios og dets aftale med Region Syddanmark. Det sker efter, at den fynske falckredder Finn Andersen har skrevet et åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer.
Her rejser han kritik af sagens forløb og udtrykker bekymring for fremtidens ambulancekørsel i regionen. Finn Andersen kritiserer blandt andet den rekrutteringsstrategi, som Bios har brugt. Foreløbigt har selskabet ifølge Finn Andersen kun ansat 35 af de nødvendige 600 reddere.
Der mangler en Plan B
Herudover kritiserer han også Region Syddanmark for ikke at have lavet en Plan B, der kan træde i kraft, hvis ikke det lykkes Bios at skaffe den fornødne arbejdskraft.
Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt (V) vil nu tage sagen op med ministeren:
- Sundhedsministeren har selvfølgelig det overordnede ansvar for området, og når man får en bekymrende henvendelse om det her, så skal han svare på det. Det kommer han også til, understreger Hans Christian Schmidt overfor DR Syd.
Vi kan ikke sidde det overhørigt
Hans Christian Schmidt, der er medlem af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, vil også tage kontakt til Venstres regionsrådsmedlemmer for at få en redegørelse:
- Jeg vil ikke blande mig i, hvordan regionen tilrettelægger sine udbudssager. Det er klart, at når man får sådan en bekymrende henvendelse, kan vi som folketingspolitikere ikke sidde det overhørigt, siger han til DR Syd.
Bios overtager ambulancekørslen den 1. september i år. Region Syddanmark har indkaldt til møder, hvor firmaet får mulighed for at komme i dialog med reddere og regionsråds-politikerne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.