
SVENDBORG: Den tidligere rutebilstation i Svendborg forvandles i de kommende måneder til et kreativt iværksætterhus - Fremtidsfabrikken - som en synlig del af havneudviklingen og et samlingspunkt for kreative ildsjæle på hele Sydfyn.
- Visionen er at skabe et attraktivt og spændende hus, som vil tiltrække kreative virksomheder udefra og skabe tilflytning til Sydfyn, lyder det fra Torben Jørgensen, direktør for Kultur, Erhverv og Uvikling, Svendborg Kommune
Det er det første initiativ, der nu bliver en realitet i udviklingsplanen for havnen. Fremtidsfabrikken får plads til 50 private arbejdspladser i huset. 26 faste fuldtidspladser til virksomheder med adresse i huset, samt 24 deltidspladser.
- Ved at tilbyde deltidspladser giver vi de kreative iværksættere, der arbejder hjemmefra, mulighed for at blive en del af miljøet, få nye impulser, kolleger og adgang til kreative mødefaciliteter. Målet er, at huset skal være et hotspot for alle kreative ildsjæle på Sydfyn, siger afdelingschef Marianne Wedderkopp, Svendborg Kommune.
- I det hele taget skal huset have en identitet, som brugere kan identificere sig med. Det at have kontor i huset bliver en del af virksomhedernes brand. Derfor involverer vi kommende brugere i hele processen frem til åbningen af huset, tilføjer hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.