
SYDDANMARK: Region Syddanmark har valgt Dansk Boligbyg som totalentreprenør til et 2.800 kvm stort autismecenter i Fredericia, der skal opføres som DGNB guld certificeret byggeri, som er et certifikat for bæredygtighed på byggerier. Autismecenter Fredericia bliver det første DGNB guld certificerede byggeri i regionen.
- I valget af totalentreprenør har økonomien vægtet 40 pct., mens andre parametre som organisation, kompetencer og ikke mindst gode referencer og erfaring med DGNB Guld certificering også har haft stor betydning. I Region Syddanmark er autismecentret det første certificerede byggeri, vi skal opføre med DGNB Guld certifikat, siger Leif Nielsen, som er bygherrerådgiver i Bygningsafdelingen hos Region Syddanmark. Han tilføjer:
- Det er vedtaget, at al fremtidigt byggeri over 2,5 mio. kr. i regionen skal DGNB Guld certificeres, så det er noget, vi kommer til at arbejde rigtig meget med. Her har vi oplevet, at Dansk Boligbyg giver rigtig god sparring omkring, hvordan vi samler points til certificeringen af Autismecenter Fredericia, siger han.
Wienberg Architects tegnede de indledende tegninger til autismecentret, og totalentrepriseteamet er nået i mål med at opfylde Regions Syddanmarks ønsker om et tidssvarende og fremtidssikret, bæredygtigt bo- og beskæftigelsestilbud.
- Det er en stor glæde for os, at vi har fået denne spændende opgave. Vi har brugt det meste af et halvt år sammen med vores arkitekt og ingeniør på at sammensætte den bedst mulige løsning for det nye center, siger Jes Møller Jensen, som er afdelingsleder hos Dansk Boligbyg i Horsens.
Bæredygtigthed tænkt ind i alle dele af byggeriet
Det nye centers bebyggelse kommer til at indeholde 21 boliger, beskæftigelses- og personalehus samt en centerbygning til administrativt personale med tilknyttede kursusfaciliteter. For at leve op til DGNB guld certificeringen bliver bæredygtighed tænkt ind i alle dele af byggeriet, dets opførelse og den fremtidige drift.
- For at opnå størst mulige bæredygtighed opføres centeret som et rent træbyggeri. Byggeriet beklædes med resttræ fra produktionen af varmebehandlede profilbrædder, og samtidig beklædes der med faldende længder. Det minimerer spild og understøtter samtidig driften af bygningen, siger arkitekt Trine Mouritsen fra Ginneruparkitekter.
Ginneruparkitekter og Niras er med som underrådgivere på projektet. Opførelsen af det nye autismecenter forventes påbegyndt i februar 2023, og byggeriet skal afleveres til Region Syddanmark i april 2024.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.