MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har skrevet kontrakt med Systematic og underleverandørerne Cetrea og CapGemini om en samlet it-løsning til klinisk logistik. Kontrakten har en samlet værdi på omkring 50 mio. kr. over de første fem år, oplyser regionen.
Med afsæt i produktet Columna Clinical Logistics skal firmaerne levere og udvikle en sammenhængende logistikplatform for hele sundhedsområdet i den midtjyske region.
I dag anvendes løsningen allerede af enkelte afdelinger på fire hospitaler i Region Midtjylland, hvor der er gennemført undersøgelser med dokumenteret positiv effekt på øget effektivitet og kvalitet i behandlingen samt forbedret arbejdsmiljø for de ansatte.
Løsningen giver hospitalspersonalet et realtidsopdateret, fuldt her-og-nu overblik over patientflow, ressourcer, behandlingsplaner og arbejdsopgaver for den enkelte afdeling, hele hospitalet eller andre hospitaler i Region Midtjylland. Personalet får alle de informationer, de skal bruge, dér hvor de er og fra de medier, de anvender, såsom interaktive storskærme, pc'er, smartphones og tablets. Løsningen er også gearet til at bære kommende teknologiskift, hvis tendensen for eksempel ændrer sig fra touch-skærme til gestikstyrede skærme.
Øvrige tilbudsgivere var IBM og Logica.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.