TDC har haft svært ved at fastholde sine tv-kunder, i takt med at blandt andet streaming-tjenester bliver den foretrukne underholdningskanal for mange. TDC Group har for at modgå dette indgået en aftale med energiselskabet Eniig og kan i løbet af næste år tilbyde 270.000 kunder i Nord- og Midtjylland produkter via Eniig’s fibernet.
Hos Eniig er det første gang, at selskabet åbner sit fibernet for en bredbåndsudbyder, som virksomheden ikke selv er medejer af. TDC Group tilbyder hovedsageligt sine bredbåndsprodukter på egen infrastruktur, men med Eniig-aftalen lejer man sig ind på et andet fibernet.
Efter de to parter nåede til enighed om den overordnede ramme for aftalen, er Forbruger- og Konkurrencestyrelsen blevet informeret. Yousee og TDC Erhverv bliver de to TDC Group-brands, der i første omgang bliver tilgængelige på Eniigs fibernet. Det vil ske i løbet af 2018. De nærmere detaljer om lancering vil blive offentliggjort senere.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.