
KØBENHAVN: TDC har genvundet en kontrakt med Københavns Kommune, der har været i udbud. Der er tale om en stor kontrakt, hvor TDC blandt andet skal levere omkring 20.000 SIM-kort til mobiler og mobilt bredbånd samt 4.000 fastnetlinjer, oplyser Top1000.dk.
- Københavns Kommune har netop valgt TDC som leverandør af al telefontrafik samt mobiltelefoner. Valget faldt på TDC efter et offentligt udbud, hvor TDC vandt på både kvalitet og pris, udtaler Thomas Jakobsen, direktør for Københavns Borgerservice.
Hos TDC er man selvsagt tilfreds med, at man har kunnet slå konkurrenterne i udbuddet og beholdt en af sine største erhvervskunder. Kontrakten er på to år med option på yderligere to år. Københavns Kommune har været kunde hos TDC siden 2009, hvor det danske teleselskab vandt kontrakten fra Telia. Kontraktstørrelsen er på potentielt lidt over 100 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.