MIDTJYLLAND: Den 3. marts løfter 19 midtjyske kommuner i samarbejde telefonrørene i et nyt call-center, der skal hjælpe borgerne til at få oprettet en digital postkasse, skriver KIT Magasin. Fordelen ved at få borgerne over på Digital Post er, at kommunernes medarbejdere kan svare direkte på borgernes henvendelser, som i dag ofte kommer på mails, men som kommunerne ikke må besvare med almindelig mails, da de oftest indeholder personfølsomme oplysninger. I stedet skal det ske via en sikker forbindelse som Digital Post.
Call-centret er allerede blevet afprøvet i syv kommuner, og bliver altså nu udbredt til flere. Til gavn for både kommune og borgere, mener chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, Lene Hartig Danielsen:
- Det er en klar fordel at få borgere over på digital selvbetjening og gøre dem opmærksom på, at hvis de ønsker at skrive til os, kan de nu gøre det gennem Digital Post frem for en almindelig mail. Digitalisering kommer ikke af sig selv. Nu har vi afprøvet call-centeret som et forsøg i syv kommuner, og resultaterne er så gode, at vi håber på den måde at nå 70 pct. af alle borgere, som er digitale ved årets udgang - og så er vi jo meget tæt på målet.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.