KERTEMINDE / AABENRAA / AALBORG: Hakkende billeder og lyd var noget af det en gruppe KOL patienter fra Kerteminde mødte, da de var med til at afprøve videobaseret genoptræning for hold i forsøget 'online velfærd'. Internetforbindelserne er ganske enkelt for dårlige endnu til den slags telemedicin. Det skriver DR Fyn.
Målet var at give borgerne bedre service for færre penge, men missionen mislykkedes fortæller intern projektleder i Kerteminde Kommune Lene Høybye:
- Alle de omkostninger, der er til at drive systemet, indkøb af skærme og implementering og medarbejdernes forbrug, de overstiger egentlig den tid vi frigør ved ikke at skulle køre ud til borgerne. Så lige nu kan vi ikke spare ressourcer på det.
Op i mod 1/3 af de 85 forsøgspersoner havde problemer med internetforbindelsen oplyser Kerteminde Kommune, og det overrasker ikke Michael Jensen, forsker på institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitetscenter:
- I Danmark er det således at næsten 60 pct. af alle internetforbindelser er igennem telefonstikket. Og lige netop de internetforbindelser, der bliver leveret gennem telefonstikket, er der ikke overensstemmelse mellem det man kan modtage og det man kan sende med. Specielt halter det bagefter med sendehastigheden, siger Michael Jensen.
bi
Kerteminde har sammen med Greve, Åbenrå og Ålborg Kommuner afprøvet digital videokommunikation på en række omsorgsydelser. I dag afleverer de en evalueringsrapport om forsøget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.