Da samtlige partier i Folketinget i sommeren 2021 præsenterede en ny storstilet aftale om Danmarks kommende veje og jernbaneskinner, var det uden oplysninger om, hvor meget projekterne ville udlede i selve anlægsfasen.
Det var dog ikke, fordi der ikke fandtes nogen beregninger. Der lå nemlig CO2-beregninger for anlægsfasen for over halvdelen af planens projekter hos Vejdirektoratet, men disse oplysninger blev ikke givet videre til aftalepartierne. Heller ikke selv om flere partier bad om dem.
Det var mediet MobilityWatch, der afslørede sagen, som har ført til kritik af regeringen fra flere kanter, og sagen kan også ende med at få konsekvenser for transportminister Benny Engelbrecht (S), som nu er kaldt i hastesamråd sidst på ugen.
Nu melder en af de helt store brancheaktører sig også i koret af kritikere. Hos cementproducenten Aalborg Portland, som er en af de største CO2-udledere på dansk jord, er man nemlig uforstående overfor, hvorfor CO2-oplysningerne skulle holdes tilbage, fortæller bæredygtighedschef Thomas Uhd.
- Det er ret ærgerligt, at man ikke har haft de beregninger i spil under forhandlingerne, for hvis de havde været med, så havde man nok haft et andet beslutningsgrundlag, siger Thomas Uhd til MobilityWatch.
Flere havde ønske om grønne krav
Under forhandlingerne til den store infrastrukturaftale havde flere stemmer – både politikere, men også aktører i branchen – et ønske om at indføre grønne krav til anlæg af de nye veje og skinner.
Men planen endte uden konkrete krav til entreprenørerne. I stedet indeholdt aftalen en hensigtserklæring om, at aftalepartierne ”noterer sig, at der arbejdes med at udvikle et værktøj, som skal anvendes til at opgøre CO2-fodaftryk fra de produkter, der anvendes i anlægsfasen.”
- Jeg er ret sikker på, at man havde fået en lidt mere konkret aftaletekst på CO2-krav, hvis det var, at man havde kendt til det her, siger Thomas Uhd til MobilityWatch og henviser til de tilbageholdte CO2-tal for anlægsfasen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.