
VARDE: Kommunen tilbyder borgerne, at de kan indberette huller i vejen og følge sagsbehandlingen på et interaktivt kort. Siden systemet gik i luften i marts, har 55 borgere givet et praj via det interaktive kort. Det fortæller Varde Kommune.
En af dem, der har brugt systemet, er teknisk designer Kirsten Fallesen, der på sin daglige tur fra Sig til arbejdspladsen på rådhuset i Årre opdagede et stort, nyt hul i vejen og satte en prik på kommunekortet:
- Jeg er vant til at arbejde med kort og synes, at det er nemt at gå til. Jeg var ved at overveje at køre en anden vej, men kunne i dagene efter min henvendelse se, at arbejdet skulle påbegyndes, og snart var vejen lappet og køreklar, siger Kirsten Fallesen.
Så hurtigt vil fagleder for park og grønne områder i Varde Kommune Ellen Margrethe Hansen dog ikke love, at det går hver gang. - Det er ikke sikkert, at hullet bliver lavet samme dag, men det går ret hurtigt med at se på henvendelserne og prioritere dem. Og vi er rigtig glade for at få et praj. Vi kommer jo ikke alle steder hver eneste dag, så hvis der pludselig opstår et hul, der kan være til fare for trafikken, vil vi meget gerne have det at vide.
bi
Fakta
"Gi' os et praj" på www.vardekommune.dk giver også mulighed for at indberette defekte gadelamper, fyldte skraldespande, bjørneklo, hærværk, væltede træer, ødelagte skilte eller affald, og det muligt at vedhæfte et billede.
Foto: Colourbox
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.