
Vejdirektoratet har netop afsluttet en større budrunde på en række nye lynladefaciliteter langs statsvejnettet. Fem forskellige operatører har vundet opgaverne med at levere strømmen til elbilisterne, og det bliver hollandske Fastneds og franske Total Energies første ladefaciliteter i Danmark.
- Det skal fremover være lige så nemt at køre på el som på benzin - også på de lange strækninger. Vejdirektoratet er derfor i gang med at udbygge ladeinfrastrukturen i Danmark langs statsvejnettet, og derfor er det godt at mærke, at der er stor interesse blandt forskellige ladeoperatører, siger projektleder Jesper Kaae fra Vejdirektoratet.
Hovedparten af de kommende ladefaciliteter forventer Vejdirektoratet, at der allerede bliver sat strøm til i år, da de etableres på eksisterende P-pladser i byerne. Ladefaciliteterne kommer fortrinsvis til at ligge i byer for også at øge trygheden under opladning
Hver facilitet får én ladeoperatør. Undtagelsen er den kommende ladepark i Langeskov med i alt 30 ladepunkter. Her vil der af hensyn til priskonkurrencen være to ladeoperatører. Langeskov forventes at åbne næste år. Alle med elbil kommer til at kunne lade på de nye ladeparker langs statsvejnettet uanset operatør.
Regeringen afsatte i Infrastrukturplan 2035 en økonomisk ramme på 500 mio. kroner i perioden 2022 til 2030 til at understøtte et højt serviceniveau for opladning på længere bilture langs statsvejnettet.
Ladeoperatørerne har vundet udbuddet, men der er ikke indgået kontrakt endnu. Det vil forventelig ske i slutningen af juli efter stand-still-perioden.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.